En dag kom jeg forbi et træ 🙂
Det stod helt alene, på en stor åben eng. Det fik mig til at tænke over hvilket liv det egentlig har haft. Hvad har det måtte stå igennem, af tørke, blæst og regn. Det har ikke kunnet stå i læ på nogen måder, men har selv måtte stå imod alt slags vejr.
En stor kraftig stamme og smukke grene giver den hamoni i dette øjeblik.
Hvordan kan vi overføre dette unikke liv til vores eget?
Hvis vi har et stærk rodnet, så kan vi også klare meget modvind i livet. Vi kan være nok så smukke og syne af sundhed udadtil, men hvis roden og vores stamme ikke er stærk nok, så vælter vi én dag.
For at stå stærk, skal vi have en bevidsthed om hele vores krop.
Mange ræser derudad, og lever alt for meget oppe i hovedet. Ikke noget at sige til, at vi indimellem føler at låget letter, og at vi får følelsen af ikke at kunne følge med. Vi skal kende til vores svagheder og styrker. Sætte grænser, og afstemme vores forventninger til os selv. Give os selv pauser, og stille stunder helt for os selv, og helst hver dag.
Hvad gør jeg?
Selv om jeg indimellem har en travl hverdag, så prøver jeg at huske på at finde et øjebliks alene tid. Sætter mig i ro og mediterer. Går én tur i skoven, og lader mig inspirerer af naturen. Den fortæller os så meget, hvis du blot bruger dine sanser og tuner ind.
Det kan være svært at finde en ny rytme i hverdagen.
Jeg har tre børn og hus og fuldtidsjob. Så når alt muligt kræver ens opmærksomhed meget af døgnets 24 timer, så er det tit mig selv der må vente. Men jeg ved hvor meget det giver mig lige at finde den ro, det er egenomsorg, og livskvalitet. Og jeg skal stå stærk som træet i skoven, ikke kun for mig selv, men også for dem jeg skal være noget for.
// Stine Bonde