Sidste fredag handlede min blog om “Kvindens univers”, så nu er det mandens tur 😉

Kære mænd derude 🙂

Langt tilbage i tiden var der stor forskel på mænd og kvinder. Ansvarene over for hinanden i et parforhold var tydligt. Mænd gik på jagt, og skaffede føde, imens kvinden passede hjem og børn.

Vores ligestilling idag har gjort at vi forsøger at stå stærke sammen som mænd og kvinder på lige fod både på job, som forældre, og i parforholdet. Det er på sin vis godt at vi er nået her til. Bare vi husker ikke at undertrykker hvad vi kommer fra. Der er nu engang forskel på mænd og kvinde. Både anatomisk, fysiologisk og hormonelt, lad os slå det fast. Mænd tænker anderledes end kvinder. Kender du bogen: “Mænd er fra mars, kvinder er fra venus” ( meget inspirerende læsning, der får os til at forstå forskelligheder imellem mænd og kvinder )

Kvinder kan godt være lidt styrende i et forhold, da mange godt kan lide overblik på alle fronter. Men kære mand, det er dit ansvar at sige fra. Vis dig som en mand, og giv udtryk for at du har styr på tingene. Du er den stærke klippe i forholdet. Lad din kvinde læne sig tilbage, og tage nogen gange styringen. Lad hende vide at du altid vil gribe og beskytte hende. Tror faktisk din kvinde vil elske dit intiativ 😉 Giv dig selv lov til at brøle som løven på savannen. Gå ud og hug noget brænde, og lad din maskuline side stå helt klar engang imellem.

Seksuelt skal manden i et heteroseksuelt forhold navigerer i hans lyst. Kvinder har fra naturens side brug for mere tid og de følelsesmæssige faktorer spiller en stor rolle. Manden derimod er fra naturens side rask og effektiv.

Og så ikke mere om det idag. En lille appetitvækker til næste fredag. Glæd jer for der handler min blog om LYST.

Sexolog Stine Bonde

Share via
Copy link
Powered by Social Snap